Vi har fået en henvendelse om, hvordan det går med at få etableret cykelstien til Brændstrup. Det skrev vi om i det seneste nyhedsbrev:
Cykelstien fra Vester Lindetvej til Brændstrup Projektet er tidsmæssigt sat tilbage, da der skal laves en miljøvurdering af indvirkningen på dyrearter og fredskov. Efterfølgende skal skovarealet der indgår i cykelstien udskrives af fredskov. Anlæg af cykelstien forventes derfor først at begynde i 2026 mod forventet i år.
Haderslev og Vejen Kommuner inviterer til fælles informationsmøde for berørte lodsejere og øvrige interessenter om cykelstiprojektet mellem Gram og Brændstrup:
Tirsdag den 14. maj 2024 kl. 16.30-18.00i Gram Fritidscenter, Stadionvej 15, 6510 Gram.
På mødet vil vi præsentere de foreløbige projekttegninger, fortælle om tidsplan og ekspropriationsprocessen samt svare på spørgsmål fra de fremmødte.
Del meget gerne invitationen i lokalområdet. Vedhæftede invitation er d.d. sendt til de nærmeste naboer på strækningen.
Det er en stor dag for borgerne i Gram med den glade nyhed om, at der nu kommer penge til at etablere cykelsti mellem Gram og Brændstrup. Et ønske Vision Gram har arbejdet med stort set siden vores etablering i 2015.
I samarbejde med Haderslev kommune og Lergravsmuseet er der arbejdet med flere løsningsforslag gennem årene og nu kommer gennembruddet endelig. Og det med den bedst tænkelige løsning med en dobbeltrettet cykelsti ikke blot til Lergravsmuseet, men helt til Brændstrup så Gram forbindes cykelsti mæssigt med resten af Jylland nordfra. Dermed er et stort skridt taget til at forbinde cykelstier fra vest til øst i kommunen.
Tidligere på ugen kom det frem, at Haderslev kommune har erhvervet det tidligere rådhus i Gram. Også det har Vision Gram arbejdet på løbende gennem årene og i tide og utide husket politikere og forvaltning på, at der er et øjenbæ i Gram midtby, vi har et fælles ansvar for at få gjort noget ved.
Nu ser vi frem til arbejdet med at finde ud af hvad købet giver af muligheder for at lyse op positivt i midtbyen.
En fantastisk uge med kommunens køb af rådhuset og nu cykelsti projektet, det svært at få armene ned her i sommervarmen.
Kom til borgermøde hvor der bliver vist og afsløret spændende tanker og udvikling for Gram.
Informationsmødet holdes forud for Vision Grams generalforsamling
Torsdag d. 23. marts kl. 19.00 – ca. 20
i Gram Fritidscenter.
Vision Gram har i samarbejde med borgere gjort sig tanker om byudvikling og bosætning i Gram for de kommende år.
Vi fremlægger bl.a. planer for Højmarken og visioner for Tårnvej/Lundekobbel – og du har mulighed for at give udtryk for dine behov og ønsker til boligform for din fremtid i Gram – uanset hvilken livsfase du er i nu.
Deltag og vær med til at påvirke udviklingen – adgang er gratis.
Del gerne denne info med naboer og andre interesserede.
Generalforsamling i Vision Gram afvikles i umiddelbar forlængelse af borgermødet.